Introduktion:
I vores fag er det helt almindeligt at se tandklinik ejere og deres ansatte assistenter eller tandplejere forærer værdifulde ydelser væk til deres patienter.
Mens denne tilgang kan være godt ment, og sigter mod at være gavmild eller omsorgsfuld over for patienterne eller måske konkurrencedygtig i forhold til konkurrerende klinikker , kan det imidlertid have negative konsekvenser for både tandlægepraksis og patienternes helbred.
Dette blogindlæg undersøger specifikt to områder: Den fokuserede undersøgelse og faktureret antal tandrodsrensninger i forbindelse med parodontosebehandling.
Den Fokuserede Undersøgelse :
En kontrol vs. en fuld undersøgelse
En almindelig praksis blandt tandlæger og tandplejere er at udføre en omfattende fuld undersøgelse af patientens mund under den “Fokuserede undersøgelse”, på trods af at afregningen for denne ydelse kun dækker en simpel kontrol af et eller flere specifikke problemer.
Hus på at en “FU” eller “fokuseret undersøgelse” hos en tandlæge i Danmark KUN er en begrænset undersøgelse, der normalt udføres som en del af en rutinemæssig tandlægeaftale eller ved specifikke bekymringer fra patienten. En fokuseret undersøgelse fokuserer på at evaluere en bestemt tand eller et specifikt tandområde snarere end at gennemgå en omfattende undersøgelse af hele mundhulen.
Formålet med denne praksis, at udføre en fuld undersøgelse på trods af at FUen kun er en kontrol, er ofte at imødekomme patientens økonomiske behov eller forsøge at være generøse over for dem. Desværre kan denne tilgang have særdeles uheldige konsekvenser for dig.
Når en fuld undersøgelse udføres, kan og skal tandklinik ejeren eller det ansatte personale, som bekendt, opdage tidlige tegn på tandproblemer eller potentielle helbredsrisici, der kræver yderligere behandling. Ved kun at fakturere for en kontrol (FU) kan der opstå følgende problemer:
1. Patienten vil med næsten 100% sikkerhed opfatte det udførte arbejde som en fuld undersøgelse – men det er det jo IKKE. Opstår der senere problemer hos patienten som kunne/burde være fanget ved en fuld undersøgelse men som derimod ikke kan forventes at blive opdaget ved en fokuseret undersøgelse, er der her et problem.
Nogle vil sige at det er patientens problem og ikke dit, men selvom du formelt juridisk har retten på din side, er det lidt som i “Jensens Bøfhus Sagen “ hvor Jensens godt nok vandt en sag mod det lille “Jensen Fiskehus” men i den store befolkning tabte al den folkelighed og popularitet kæden havde haft før.
Lidt senere i indlægget kommer jeg ind på hvordan du kan undgå problemer omkring den fokuserede undersøgelse.
2. Tab af indtægt og ressourcer: Ved ikke at fakturere for den faktiske behandling, der er udført under en fuld undersøgelse, vil du som tandklinik ejer opleve et tab af indtægt, der er afgørende for at opretholde en sund praksis og fortsat levere kvalitetspleje.
Samtidigt tager du ( ikke juridisk men uformelt) et ansvar på dig som du ikke bliver honoreret for.
Parodontosebehandling: Utilstrækkelig faktureringer
Et andet område, hvor denne praksis opstår, er i forbindelse med parodontose behandlinger og fakturering af tandrodsrensninger. Parodontose er jo, som vi ved , en alvorlig tandkøds infektion, der kræver omhyggelig behandling og vedligeholdelse.
Desværre ser man tilfælde, hvor det fakturerede antal tandrodsrensninger ikke svarer til det faktiske antal udførte procedurer eller også er tandrodsrensningerne ikke udført i det omfang de burde, ifølge patientens faktiske PA status.
Konsekvenserne af denne praksis er særdeles problematiske:
1. Underbehandling og risiko for komplikationer: Hvis patienten ikke modtager det nødvendige antal tandrodsrensninger, kan infektionen forværres, og patienten kan stå over for alvorlige konsekvenser såsom tab af tænder eller forringet tandkøds- og kæbeknogle struktur.
2. Udfører man rent faktisk tandrods rensningerne men journalfører man dem ikke, er der også et problem, for så har du som klinikejer et ansvar for evt. forværring af parodontosen , da du ikke har dokumentation for at du har udført en tilstrækkelig behandling af tilstanden.
2. Etisk dilemma: Selvom intentionerne måske er at være imødekommende, kan en praksis med at under-journalisere og dermed også underbehandle, rejse spørgsmål om etik og professionalisme.
Patienter har ret til at modtage den nødvendige behandling og betale for de ydelser, de modtager, uden at blive underbehandlet eller manipuleret af faktureringen.
Afsluttende tanker, samt et par forslag :
Mens ønsket om at være imødekommende og venlig over for patienterne er forståeligt, er det vigtigt, at vi tandklinik ejere og vores personale nøje overvejer konsekvenserne af at forære værdifulde ydelser væk. Ved at undervurdere og under fakturere behandlinger vil det føre til tab af indtægt, underbehandling af patienterne og etiske dilemmaer.
Det er vigtigt at du drager dit personale ind i disse overvejelser og sikre at dit personale ikke i misforstået venlighed driver en anden praksis på det her område end det du ønsker.
Kontrol Statistikken er her et godt værktøj, særligt hvis du har mulighed for at trække en statistik ud på behandler niveau.
Har du flere tandplejere kan du benchmarke dem i forhold til hinanden eller også kan du tage udgangspunkt i regions og lands tallene som ligger på ca 0,8 tandrodsrensning pr patient pr år. PUD tallet ligger på 0,05 pr patient pr år.
Du kunne også bruge mit indlæg her som et oplæg til et møde med dine behandlere om netop denne her problematik.
Hvis du vil undgå misforståelser omkring FUen vil jeg anbefale at du indfører en fri ydelse i forbindelse med FU besøg så du kan levere en fuld undersøgelse (det forventer stort set 100% af patienterne) og dermed få et samlet honorar der svarer dertil.
Det er værdifuldt at opretholde en ærlig og gennemsigtig tilgang til fakturering af ydelser, hvor patienterne får den behandling, de har brug for, og hvor tandklinik ejeren sikrer en retfærdig og bæredygtig drift af sin praksis. I sidste ende skal patienternes helbred og den langsigtede succes for din praksis altid være i centrum for enhver praksisbeslutning, så er det her en problematik du kender alt for godt fra din egen praksis, kan jeg kun anbefale at du indfører en ny procedure omkring fakturering af udført arbejde i din praksis.
En bæredygtig økonomi i din praksis er et af de gennemgående temaer i vores lederkursus til efteråret. Du kan læse meget mere om lederkurset og melde dig til her :
Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at skrive eller ringe
Mange hilsener H.C.Hidalgo Wulff